Mahler er som bekendt toppen af kransekagen hos Vienna. Raffineret, forbedret og opdateret hen ad vejen. Chefkonstruktør Peter Ganster har på alle måder fundet de bedste drivere og komponenter, der kan købes for penge. Men det er ikke nok, han har også haft en finger med i produktionen af de enkelte komponenter.
Med sit beskedne ydre og et fodaftryk på kun 17 x 29 cm fylder den ikke meget i rummet. Trods det beskedne ydre spiller den stort og flot og bassen rækker helt ned omkring de 30 Hz.