|
Rogue Audio HeraUdviklingen af Hera har taget Rogue Audio intet mindre end 3 år, og hertil skal lægges intensive lyttetests og udvælgelse af komponenter der opfylder de krav, som stilles til en forforstærker i den rigtigt tunge ende. Samtlige komponenter og kredsløb er special udviklet i samarbejde mellem Rogue Audio og nogle af de absolut bedste underleverandører i verden. Volume-kredsen er f.eks. et studie i sig selv. Det er udviklet i samarbejde med Anagram Technologies i Schweiz, og dette firma er blandt andet kendt for deres suveræne D/A-konvertere, der blandt andet er monteret i franske Audio Aero og engelske Cambridge Audio´s maskiner.
Volume-kredsen, der naturligvis er fjernbetjent, er opbygget via ikke mindre end 120 separate kredse, og selve signalomskiftning klares via sølvkontakter, i stedet for en omskifter-chip. Traditionen tro er Hera, som ved stort set alle andre Rogue Audio-produkter, rør-baseret. Rørene er 8 nøje udvalgte russiske 6H30-rør, forbundet i en balanceret konfiguration. Hele konstruktionen i Hera er 100% balanceret.
Alt andet lige har man gennemtænkt alt i denne konstruktion således at den matcher Zeus, og langt om længe kan give ejerne af denne, den ydelse som de har ønsket sig i et komplet Rogue Audio-setup.
|